Syge børn

Børneundersøgelser og -vaccination

Det er vores opgave at rådgive og vurdere dit barn ved sygdom. Du er altid velkommen til at ringe til os for råd, og vejledning eller hvis du er bekymret. 

Ved akut og bekymrende sygdom beder vi jer komme i vores åbne akutkonsultation kl. 8.00-8.45. Ved tvivl kan I ringe på lægetelefonen kl. 8.00-9.00.

Region Hovedstaden har udarbejdet Børnelægernes Børnetips, der giver god information om sygdom hos børn ud fra forskellige sygdomme: udslæt, ondt i maven, ondt i ørerne, hoste etc.:

 

​

​Børn og feber 

De fleste tilfælde hos sygdom hos børn kan give feber. Nedenfor har vi samlet nogle vigtige pointer omkring børn og feber, der er rart at vide.

 

• Man har feber, når kropstemperaturen er over 38 grader målt i endetarmen.

• Feber er i sig selv ikke farligt, medmindre temperaturen er over 41 grader eller mere.

• Feber er heller ikke en sygdom i sig selv, men er derimod en naturlig reaktion i kroppen, der hjælper med at bekæmpe en infektion, så man hurtigere bliver rask.

• Både infektion med virus og bakterier kan give feber, men den hyppigste årsag til feber hos børn er virussygdom, der går i sig selv indenfor 3-4 dage.

​Graden af feber er ikke et godt mål for, hvor sygt barnet er. Barnet kan fx have høj feber (over 40°C) ved ufarlig sygdom, og det kan have let feber eller slet ikke feber ved alvorlig sygdom.

​

Gode råd når dit barn har feber:

​

• Klæd barnet af. Det er vigtigt, at barnet kan komme af med varmen. Sørg desuden for at rummet, barnet ligger i, er køligt. Brug evt. et dynebetræk eller lagen i stedet for dyne. Læg evt. en kold klud på panden.  

• Væske er vigtigt! Vi mister alle appetitten og måske også lysten til at drikke, når vi er syge. At spise mindre over nogle dage er ok, det skal barnet nok få indhentet, men barnet SKAL drikke. Feber betyder nemlig væsketab. Tilbyd små mængder væske, så ofte som muligt. De små har nemlig en lille mavesæk og kan ikke klare så meget vand af gangen. Skift også gerne mellem forskellige væsker, f.eks. vand, saft, mælk, juice og sodavand.

• Hvad angår de mindste børn, kan du holde øje med bleerne. Når urinen bliver mørkere, eller barnet har færre våde bleer, i forhold til hvad det plejer, er det et tegn på, at barnet får for lidt væske. Der skal være minimum 2-3 våde bleer i døgnet. Hos større børn kan du holde øje med, om de tisser færre gange, end de plejer, eller om urinen bliver mørk. I så fald mangler de væske og skal have mere at drikke.

• Hvis du har svært ved at få nok væske i dit barn, kan du forsøge at tilbyde væske i en sjov kop eller med sugerør, eller tilbyd isterninger eller is. Et godt trick at kende er, at en Filur-is indeholder 54 ml væske. Man kan også forsøge at give væske på en ske eller en sprøjte. Forsøg evt. at give barnet væske med en 10 ml sprøjte hver 10 min.

• Babyer skal tilbydes bryst eller flaske hyppigere end vanligt.

• Febersænkende/smertestillende medicin kan sænke feberen 0,5-1°C og tage ”toppen” af ubehaget. Det behandler ikke den egentlige sygdom, men kan hjælpe barnet til at sove bedre og indtage mere væske og mad. Hvis dit barn er upåvirket af feberen behøver du ikke give febersænkende medicin (husk på at feberen hjælper med at bekæmpe infektionen), men hvis du har indtryk af at dit barn har ondt eller er klattet pga. feberen, så prøv at give paracetamol (fx Panodil). Det skjuler ikke nogle alvorlige tegn, men husk altid at følge indlægssedlen; det er vigtigt, at dosis er korrekt og at det ikke gives oftere end hver 6. time.

• Et barn med feber må godt lege og være ude af sengen, hvis det har lyst.

• Det er en god ide at kigge til dit barn om natten, hvis det har høj feber.  

• Temperaturen måles bedst i endetarmen. Øre-, mund- og hudtermometre er mere upræcise, men kan bruges, hvis ikke andet haves ved hånden.

• Brug ikke armhulen, eller "hånd på panden" - det er ikke præcist nok.

​

Hvad skal du holde øje med, når barnet har feber?

Børn og voksne reagerer forskelligt på feber. Børn vil ofte være mere upåvirkede end voksne. Derfor kan man ikke bruge tallet på termometeret til særlig meget andet end at konstatere, at der ER feber, mens almentilstanden er meget vigtigere at holde øje med.

Ofte er årsagen til feberen oplagt, fx hoste og løbende næse eller kvalme, opkastning og diarre. Disse symptomer skyldes oftest virusinfektioner, som går over af sig selv, og som kan behandles hjemme.

​

Alarmsymptomer, hvor du skal kontakte læge hurtigt, er vist nedenfor:

​

• Ændret adfærd

  • Hvis du har dårlig kontakt til barnet, når det er vågent, eller hvis barnet er sløvt eller slapt - og ikke har øjenkontakt med dig.

• Udslæt, der ikke forsvinder ved tryk med fx et glas ovenpå.

• Kraftig hovedpine

• Vejrtrækningsbesvær

  • Der er besværet vejrtrækning, hvis barnet bruger mavemusklerne til at trække vejret eller hvis der er indtrækninger, dvs. hvis huden mellem og under ribbenene går indad eller hvis det bløde punkt nederst på halsen mellem kravebenene trækker sig ind. Hvæsende, pustende eller pibende vejrtrækning kan også være tegn på besværet vejrtrækning, mens det er helt normalt at børn med feber trække vejret hurtigere end de plejer.

​

Husk, at du som forældre er den bedste til at vurdere dit barns tilstand. Er du utryg, så kontakt lægehuset.

​

Hvornår kan jeg se tiden an?

Børn ældre end 3 måneder med rolig, ubesværet vejrtrækning, god kontakt (som f.eks. gerne vil lege eller se fjernsyn), og som drikker og tisser, er det helt ok at se situationen an hjemme (også selvom temperaturen overstiger 40 grader). Giv panodil, hvis barnet virker påvirket af feberen.

Har barnet ikke faldende feber indenfor 3-4 dage, så kontakt lægehuset.

Alle danske børn i alderen 0 til 5 år tilbydes syv forebyggende helbredsundersøgelser hos deres praktiserende læge. Parallelt hermed bliver barnet også tilbudt at deltage i det danske børnevaccinationsprogram (DBV). Undersøgelserne og vaccinationerne er med til at give dit barn de bedst mulige betingelser for en sund udvikling.

Vi oplever, at langt de fleste forældre oplever undersøgelserne som en god lejlighed til at drøfte nogle problemstillinger, man af og til gør sig omkring sit barn, men som man ikke altid får nævnt, når man er i klinikken med sin barn i anden anledning, fx akut sygdom. Vi vil derfor opfordre jer som forældre til at gøre brug af dette tilbud. Både undersøgelser og vaccinationer er gratis.

​

Det danske børnevaccinationsprogram (DBV)

​

Vaccinationsprogrammet løber parallelt med de forebyggende børneundersøgelser. Alle vaccinationer føres ind i det det danske vaccinationsregister, der kan ses på sundhed.dk Herved kan man til at gå ind og se, hvilke vaccinationer, ens barn har fået.

Følger dit barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod nedenstående 10 alvorlige sygdomme:

​

• Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.

​

• Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og 

        resultere i en livstruende krampetilstand.

​

• Kighoste (pertussis), der kan være en alvorlig luftvejsinfektion.

​

• Børnelammelse (polio), der kan medføre blivende

        muskelsvækkelse og lammelser.

​

• Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre

        meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.

​

• Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper),

        der kan medføre blodforgiftning og meningitis.

​

• Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse,

       og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge-

       eller hjernebetændelse.

​

• Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let

        feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller

        testikelbetændelse samt varige mén.

​

• Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt.

        Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten

       kan medføre abort eller fosterskader.

​

• Livmoderhalskræft (Human papillomavirus-infektion, HPV).

       HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper.

       Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager

       kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer

       er årsag til livmoderhalskræft.

​

​

De forebyggende børneundersøgelser

 

Ved hver børneundersøgelse vurderer vi, om dit barn er i trivsel, dvs. om det udvikler sig som forventet i forhold til sin alder og om det har tegn til uerkendt sygdom. Derudover rådgiver vi om eventuelle kendte sygdomme hos barnet og/eller problemstillinger og bekymringer, I kan have som forældre. Ved hver undersøgelse måler og vejer vi barnet, hvorefter målingerne sammenholdes med nogle bestemte kurver afhængig af fødselsvægten. Vi bruger ofte udtrykket, at ”barnet følger sin kurve” som et udtryk for, at barnet er i god trivsel.

​

Barnets udvikling vurderer vi ved ”milepæle”, der skal være nået ved helbredsundersøgelserne. Milepælene omfatter både sproglig-, kognitiv-, fin- samt grovmotorisk udvikling og varierer alt efter barnets alder.

Alle børneundersøgelser indeholder en fokuseret fysisk undersøgelse af barnet for at identificere evt. uerkendt sygdom, fx hjerte- og lungesygdomme, hudsygdomme eller synsnedsættelse. Hvad vi specifikt undersøger for, afhænger både af barnets alder og køn.

 

Hvad taler vi om til undersøgelserne?

Det er forskelligt, hvad man som forælder har behov for at drøfte, men nedenfor er nævnt nogle emner, vi ofte taler om.

​

• 5 ugers undersøgelsen: Fødslen, barnets søvn, ernæring, omvæltning af dagligdagen.

• 5 måneder: Ernæring, tandfrembrud, ulykkesforebyggelse, håndtering af feber og kontakt til lægevagten/akuttelefonen 1813.

• 1 år: Ernæring, hyppige infektionssygdomme, tandpleje, forløb af institutionsstart.

• 2 år: Selvstændighedsudvikling og opdragelse, leg og stimulation og håndtering de hyppigste infektionssygdomme.

• 3 år: Ernæring, overvægt, samspillet med forældre og andre, sproglig udvikling.

• 4 år: Mad og spisevaner, overvægt, samspil med andre børn og sociale kompetencer.

• 5 år: Skolestart, mad og spisevaner og barnets sociale kompetencer.

​

Alle undersøgelser foregår hos lægen, mens alle vaccinationer foregår hos vores klinikpersonale.