FORHØJET BLODTRYK/HJERTESYGDOM

Hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk og/eller har haft blodprop tilbyder vi dig et forløb hos vores specialuddannede sygeplersker i sygeplejeklinikken. Her taler vi med dig om:
- Hvordan du har det og om du lever bedst muligt med din sygdom.
- Om du får den medicin, som passer til dit situation netop nu
- Om der er stødt andre lidelser til f.eks sukkersyge, forhøjet kolesterol, depression, knogleskørhed eller andet. 
Hyppigheden af ovenbeskrevne kontroller og behov for blodprøver afhænger af, hvordan du har det og er afhængig af, hvilken medicin du får. 
Uanset om du er velbehandlet og/eller har det godt, anbefales du at få lavet minimum en kontrol årligt.Denne kontrol består af:

-Blodtryk.

-Blodprøver.

-Hjertekardiogram.

-Snak om kost/motion/alkohol/rygning.

Du medbringer ved denne kontrol en urinprøve.

Svarene på de årlige prøver får du hos din læge ved en konsultation som oftest er en uge efter.