PRØVESVAR
Når du har fået taget en blodprøve, undersøgt din urin, er blevet podet, har fået taget celleskrab eller på anden måde afventer svar på en undersøgelse er det vigtigt, at du husker at kontakte os for at få svar på prøven. Det hænder at en prøve går tabt i forsendelsen, og vi har ikke mulighed for at opdage, at den ikke er kommet medmindre, du spørger til den.
Husk derfor altid at aftale med lægen eller sygeplersken, hvordan du får svar.
Du kan vælge mellem :
- Fremmøde ved en ny konsultation
- E-mail forespørgsel, som lægen eller sygeplejersken svarer på, når svaret foreligger.
- Du kan ringe til os i telefontiden fra kl 8.00 - 9.00
Nedenfor forklaring på nogle af de blodprøver vi ofte måler:
CRP | Infektionstal |
Hb | Blodprocent |
Leucocytter | Hvide blodlegemer |
Trombocytter | Blodplader |
Cholesterol | Kolesterol, samlet fedsstofmængde |
HDL | Det "gode" (Herlige) kolesterol |
LDL | Det dårlige (Lede) kolesterol |
Blodsukker, BS | Koncentrationen af sukker i blodet netop nu |
HbA1c | Gennemsnittet af koncentrationen af sukker i blodet gennem de seneste 6 uger |
Kalium, K+ | Et af blodets salte, indgår i "væsketal" |
Natrium, Na+ | Et af blodets salte, indgår i "væsketal" |
Calcium, Ca++ | Kalcium - koncentrationen i blodet, kan indgå i "væsketal" |
Creatinin | En af de målinger, som kan udtrykke hvordan nyrerne fungerer |
Cobolamin | B12-vitamin |
LDH, ASAT, ALAT, GGT | Levertal, som beskriver forskellige funktioner i leveren |
Albumin | Proteinstof/æggehvidestof |
TSH | Et udtryk for om stofskiftet er normalt, enten fordi man er rask, eller velbehandlet for sin stofskiftelidelse |
PSA | Kan være forhøjet ved blærebetændelse hos mænd og ved betændelse eller kræft i blærehalskirtlen |