ATTESTER

Kørekortsattest
Skal du have lavet kørekort attest er det vigtigt at: 
Du medbringer et brugbart pasbillede. Du kan se Lyngby-Taarbæks kommunes info om kørekorts billede her:
https://politi.dk/da/borgerservice/pas/pasbilleder/

Hvis du bruger briller og/eller kontaktlinser skal du medbringe dem. Husk kontaktlinsevæske, da du vil blive bedt om at tage kontaktlinserne ud i forbindelse med udfyldelse af attesten. 
Attesten koster 400,00 kr.

Vi tager både i mod kontanter og dankort. Desværre ikke mastercart eller Visa electron.

Du kan se attesterne nedenfor:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/helbred-og-koerekort/koerekort/laegeattest

Når dit kørekort udløber, skal du henvende dig til Borgerservice i din kommune. Du skal medbringe foto og dit gamle kørekort. Kørekortet er gyldigt i 15 år uanset indehaverens alder.

Hvis du har en lidelse, såsom sukkersyge, skal du have lægeattest med fra lægen.

Du skal være opmærksom på , at det altid er dit eget ansvar, om du er i stand til at køre bil på forsvarlig vis, eller om træthed eller sygdom gør uansvarligt.

Oplever du helbredsmæssige problemer i forhold til bilkørsel, bør du opsøge din læge, der kan udstede et kørselsforbud, hvis lægen finder din tilstand uforenelig med bilkørsel.

 

Sygemelding- frihåndsattest

Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du kommer med en sygemelding, i forbindelse med sygdom, skal du kontakte os med det samme. Det er vigtigt, at vi kender til din sygdom, ellers kan vi kun beskrive, at du oplyser, at du har været syg.  Arbejdsgiver er forpligtiget til at betale for attesten. Du kommer således til at lægge penge ud for attesten og skal have dem tilbage af din arbejdsgiver. Vær derfor sikker på, at din arbejdsgiver ønsker attesten, da du ellers kan komme til betale for en attest, som arbejdsgiveren ikke har bedt om. Du får naturligvis kvittering og attest med. Har din arbejsgiver et gyldigt EAN-nummer(dette kan man medbringe på skrift fra arbejdsgiver), kan vi sende en faktura direkte til arbejdsgiveren.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide, hvorfor du er syg, men der skal være en angivelse af den forventede sygdomsperiode.

Hvis du forventes at være langvarig syg, sygemeldt p.g.a. stress eller har brug for en plan omkring tilbagevending til din arbejdsplads er det mere hensigstmæssigt at lave en Mulighedserklæring sammen med din arbejdsgiver.

 

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtale om mulighedserklæringen med et rimeligt varsel og under hensyntagen til din helbredstilstand. Du har mødepligt til samtalen. Hvis du på grund af din sygdom ikke kan møde op, skal samtalen holdes telefonisk.

Ved samtalen skal der tages stilling til, hvilke funktionsnedsættelser sygefraværet giver, og hvilke jobfunktioner, der påvirkes af funktionsnedsættelsen

Arbejdspladsen har  ikke ret til en diagnose, men alene oplysning om konkrete begrænsninger i forhold til arbejdet.

Når mulighedserklæringen er lavet, kan du bestille tid hos lægen.

Vi påtegner Mulighedserklæringen, når den er udfyldt af chef og medarbejder i fællesskab. Sørg for at være så konkret som muligt når I udfylder denne. Hos lægen gennemgås mulighedserklæringen, og vi vurderer sammen med dig, om det er en realistisk plan.

Mulighedserklæringen betales af arbejdsgiver, men man vil som patient typisk komme til at lægge ud, beløbet refunderes herefter af arbejdsgiver.

https://sundhed.dk/content/cms/40/1840_guide-ved-sygefravaer-arbejdsmarkedsstyrelsen.pdf

http://www.bpa-arbejdsgiver.dk/uploads/46428/Mulighedserklaeringpdf.pdf

 

Forsikringsattester

Der findes en lang række forskellige forsikringsattester. Hvis du bestiller tid med henblik på at få udfyldt en forsikringsattest, så husk at gøre opmærksom på det samt at fortælle, hvilken attest det drejer sig om, så vi kan sikre, at der bliver afsat nok tid til konsultationen.

Inden du kommer til konsultationen er det vigtigt, at du har udfyldt din del af attesten, så læs den grundigt igennem.

Forsikringsattesten betales af forsikringsselskabet.

 

Sygemelding til eksamen

Er du syg til eksamen, har brug for ekstra tid til studie, SU etc i forbindelse med sygdom, kan du bede os om en attest til relevante instanser.

Det er vigtigt, at vi har kendskab til din sygdom, så kontakt os, så snart det er muligt, ellers kan vi kun beskrive, at du oplyser, at du har været syg.

Det er en god idé at bede om kravene til attesten på skrift fra ex studiekontoret, da der ofte er tvivl om, hvilke oplysninger de har brug for til at behandle din sag.

Udgiften til denne type attest er 250, 00 kr incl. moms.

 

Attest ved graviditet og flyrejse

Ved en ukompliceret graviditet må du gerne rejse med fly indtil 2 uger før termin. Ofte forlanger flyselskabet en lægeattest fra 8-4 uger før termin, og rejsen må ikke vare over 4 timer. Mellemlandinger er ok. Venter du tvillinger kræves vanligvis lægelig attestation fra 12 uger før termin. Der kan være forskellige regler fra selskab til selskab, og vi anbefaler, at du undersøger hvilke regler, der er i det specifikke selskab. Attesten betales af den gravide. Den koster 250 kr. incl. moms.

 

Attester til kommunen/regionen

I forbindelse med sygefravær eller andre forhold, som involverer kommunen økonomisk, hjælper vi som regel ved at udfylde attester, når kommunen forespørger. Når du bestiller tid til attester, er det en fordel at informere om hvilken attest, du skal have udfyldt. Så kan vi afsætte den tid, der er brug for, og du behøver således kun at skulle afsætte tid til besøg hos os en gang.

Udgifter til attester til kommunen og andre offentlige institutioner betales som regel af det offentlige system. Er du i tvivl, så spørg vores personale.