GRAVIDITET

Gravide har i henhold til Sundhedsstyrelses anbefalinger for Svangreomsorg tilbud om en række undersøgelser hos egen læge, hos jordemoder og på hospitalsafdeling. Alle undersøgelserne er gratis.

Du anbefales at kontakte os, når du er blevet gravid, så vi kan vejlede dig om Folinsyre 400, tobaks- og alkoholforbrug. Vi vil også tale med dig om, hvorvidt du færdes i omgivelser, som kan være uhensigtsmæssigt for dig og/eller dit barn. Endvidere kan vi vejlede dig om, hvor langt du er henne i din graviditet.

Når du er i 8. -13. graviditetsuge laves 1. graviditetsundersøgelse. Ved denne konsultation oprettet vandre- og svangerskabsjournal, der bliver taget blod- og urinprøve og blodtrykskontrol. Du får en kopi af vandrejournalen til brug gennem hele din graviditet. 
Der kan være vejledning om kost, vitaminer og motion.
Afsæt ca 30 min. til denne konsultation

Herefter er der tilbud om lægeundersøgelse i uge 25 og uge 32.

Efter fødslen er der tilbud om en undersøgelse 8 uger efter fødslen.

Alle gravide tilbydes doubletest tidligt i graviditeten – i uge 8.-13. – og nakkefoldscanning i uge 11-13. Derudover er der tilbud om en gennemscanning i uge 18.

 

Fra uge 11+3 dage – uge 13+6 dage
Nakkefoldsscanning på hospitalet, der sammen med resultatet af doubletesten kan beregne risikoen for, om fosteret har Downs syndrom. Der foretages en beregning af, om risikoen er større end 1 ud af 300. I de tilfælde vil hospitalet tilbyde en supplerende kromosomanalyse ved en moderkagebiopsi.

Fra uge 13 – 15
Første besøg hos jordemoder, der i løbet af graviditeten tilbyder konsultationer afhængig af graviditeten og forløbet.

Fra uge 18 – 20
Misdannelsesskanning på hospitalet, hvor alle organer på fosteret scannes. Ved denne scanning kan man ofte se fosterets køn.

Uge 21
Jordemoder.

Uge 25
Anden graviditetsundersøgelse i klinikken.
Der måles blodtryk og urinundersøgelse og barnets størrelse skønnes. 
Blodprøver gentages, hvis du har blodtype, som er rhesus negativ.
Samtale om graviditetsforløbet og særlige hensyn.

Uge 29
Jordemoder.

Uge 32
Tredje graviditetsundersøgelse i klinikken.
Der måles blodtryk og urinundersøgelse og barnet størrelse og placering i livmoderne skønnes. 
Samtale om graviditetsforløbet, særligt med fokus på fødslen.

8 uger efter fødslen
Der foretages underlivsundersøgelse og samtale om forløbet efter fødslen.

 

Læs mere om de aktuelle anbefalinger for graiditet og fødsel på nedenstånde hjemmesider:

http://sundhed.dk/borger/sundhed-og-livsstil/graviditet-foedsel-barsel
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-og-foedsel

 

Du anbefales at ophøre med at ryge og indtage alkohol samt opstarte med Forlinsyre 400 microgram dagligt fra det tidspunkt, hvor du planlægger graviditeten.